News

Kan man få voks nok til eget forbrug fra egne bier?

Vi har længe haft lyst til i større grad at bruge voks til at fremstille forskellige spændende ting.
Det kunne selvfølgelig være den kendte løsning med at lave lys.
Men det der fristede mest var at kunne lave egne cremer af egen voks.
Men kan det lade sig gøre at “høste” voks nok?
Den klassiske løsning i biavl er at købe voksplader som monteres på tavler.
Dette er flade voksplader, hvor de kendte hexagonale celler på en måde er præget ind.
Her vil bierne selv bygge cellerne.
Som en tommelfingerregel udbygger bierne vokspladerne så vægten øges med ca 20%.
Vi ved jo at vilde bier er i stand til at etablere sig uden vores indblanden. Kan vores tamme bier også klare sig uden af vi stiller voksplader til rådighed?

Dette lille eksperiment havde vi lyst til at gennemføre i 2019.
Normalt er processen at man i løbet af sommeren tilføjer magasiner i takt med at bifamilien vokser i størrelse. Det vil i praksis sige at man fra at starte med et magasin i foråret ender op med 5 magasiner når der er fuld tryk på familien.
Vi valgte til dette eksperiment den ene gang at tilføje et magasin med 10 tomme trærammer, hvor vi normalt ville have tilføjet et magasin med 10 rammer med voksplader.
Vi havde monteret trådene som man normalt smelter vokspladerne fast på.
Blot for at give biernes selvbyg lidt mere styrke.
Ved sensommerens honninghøst fik vi resultatet.

Voks på kryds og tværs

Et magasin som er fuldstændig udbygget og fyldt med honning.
Som det også ses er det ikke muligt at slynge honning fra dette magasin. Udbygningen er simpelthen sket på tværs af rammerne.
Vi kunne selvfølgelig vælge at klippe trådene og så presse honningen.
Vores bier er de sidste 2 år ikke fodret med sukkermasse eller flydende sukker.
Vi vælger i stedet kun at høste en gang, og så får bierne lov til at overvintre med egen honning.
Indtil videre ser det ud til at bierne trives rigtig godt med denne løsning.
Og selvom de har knap et magasin til foder får vi stadig honning fra 2-3 magasiner pr familie. Så vi lider ingen nød.

Voks på kryds og tværs2Derfor var det oplagt at dette selvbygger magasin blev brugt til vinterfoder. Til foråret vil dette magasin blive taget fra og så smelter vi voksen af og ser hvor mange kg voks der er produceret.
Indtil videre ser det lovende ud.

Tagged: , , ,

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *