Potentiel brandbeskatning kan aflive dansk kulturarv

I 1992 ratificerede Danmark Rio-konventionen, som også er kendt som “Biodiversitetskonventionen”.
Kort fortalt handler den om bevaring af klodens biologiske mangfoldighed, herunder også landbrugets kulturplanter og husdyrracer.

Med andre ord er Danmark altså lovmæssigt forpligtet til at bevare genmateriale. I forhold til de bevaringsværdige danske husdyrracer sker det i praksis via avlsprogrammet ved Landbrugsstyrelsen.
Når vi som avlere er tilknyttet, forpligter vi os til en række forskellige parametre for at sikre mangfoldighed og undgå indavl.

Hvorfor skal vi bevare disse gamle racer?

– “De er jo blevet forkastet fordi ydelsen er for lav til dagens moderne landbrug”
De skal bevares fordi disse racer har egenskaber, som kan være livsnødvendige for de højt forædlede produktionsdyr der idag er i landbruget.
Et eksempel på dette har man set indenfor fjerkræsavl.
Nogle racer har stor resistens overfor mange kendte fjerkræsygdomme.
Det vil altså sige, at man kan krydse dem ind i industriracerne for at øge resistensen. Det sås eksempelvis med Nøgenhals.
Men det kan kun lade sig gøre, hvis kan sørger for at sikre avlen.
Og det samme gør sig gældende for eksempelvis kvæg.

Ekstensiv drift og unikke egenskaber

Mange af de bevaringsværdige kvægracer er eksempelvis resistente overfor mund og klovsyge.
I tillæg opnår man ved in-situ avl, at dyrene over generationer tilpasses de lokale forhold.
Dyrene bliver dermed bedre til at udnytte forholdene, og vil kunne udføre fremragende naturpleje.
Udover en fantastisk biodiversitet, resulterer det også i sunde dyr.
Det ser man også på levealderen.
Det er ikke uhørt at disse kvæg bliver over 20 år.
Og som en dyrlæge engang sagde til Christian Westergaard, der var 6. generation på en besætning med Jysk Kvæg: “Hvis alle havde jysk kvæg, som du, ville vi dyrlæger snart dø af sult.”
På vores ejendom, Store Skærping, har vi set en enorm betydning af vores naturpleje i Varbro Ådal.
Dels har vi nu observeret 90 forskellige fugle på ejendommen. Se den seneste version af fuglelisten her.
Dels har vi set store kolonier af eksempelvis Gøgeurter og andre rødlistearter efter blot få måneders vintergræsning på hidtil tilgroende arealer.

Socialt ansvar – diversitet x3

Avlsarbejdet med de bevaringsværdige racer berører ikke kun diversiteten indenfor landbruget.
Som nævnt ovenfor fremmer disse dyr i høj grad også biodiversiteten i naturen gennem naturpleje.
Men oven i alt dette kommer der faktisk den menneskelige diversitet.
Rammer med de bevaringsværdige racer og naturpleje er nemlig formidable i forhold til rehabilitering af sårbare medmennesker.
Vi har her på ejendommen en fast aftale med Foreningen Jordforbindelsen.
Ejendommen benyttes altså i tillæg til naturformidling, dyreassisterede interventioner, naturterapi, haveterapi og craftpsykologi.
Læs eksempelvis historien om Thomas her.

Små bestande men stor variation

At der idag er meget få individer tilbage af de bevaringsværdige danske husdyrracer er desværre en realitet.
Derfor er det ekstra imponerende, at se hvor enormt stor genetisk variation der alligevel er i bestanden.
DNA tests  viste i 2005, at de små danske bestande på 30-40 køer har lige så stor genetisk variation som ca 100 millioner Holstein-Frisian køer.
Eksempelvis indgår 2 tyre i samtavlerne ved alle disse 100 millioner Holstein-Frisian. Disse to tyre har gener der befordrer særlig høj ydelse.
Man kan jo overveje avlsperspektiverne i et sådant setup.
En unik genpulje fra de bevaringsværdige danske husdyrracer kan vise sig at være en enorm ressource.

Ændring af ejendomsbeskatning på små landbrugsejendomme (<15HA)

Ca 25.000 danske landbrugsejendomme modtager i løbet af kort tid en ny ejendomsvurdering.
Anledningen er at regeringen vil indføre almindelig by-ejendomsbeskatning på al jordtilliggende på små landbrugsejendomme.
Det juridiske kan læses her.
For at undgå denne ændring i ejendomsvurdering skal man have mindst 15 hektar og mindst 20 køer/heste eller alternativt 40 svin, får eller geder.
Er landbrugsejendommen mellem 5 og 15 hektar befinder den sig i en gråzone, hvor ejeren har mulighed for at stavnsbinde sig.
Man kan i en overgangsordning forblive på den oprindelige beskatning, men i det øjeblik man renoverer bygningsmassen, omlægger lån eller sælger ejendommen vil de nye regler træde i kraft.
At forvente at den nuværende værdi vil kunne fastholdes virker som utopi. Mange vil derfor reelt risikere at blive bundet til ejendommen på livstid.
Der er pt præsenteret eksempler på ejendomme, hvor beskatningen 8-9 dobles.
Dette til trods for at ejendommen bruges til naturbevaring, landbrug eller lignende.
Om der er eksisterende erhvervsmæssig landbrugsdrift på ejendommen er tilsyneladende uden betydning for kategoriseringen.
Selvfølgelig kan man som ejer altid gøre indsigelse, men med den praksis som er beskrevet i den juridiske tekst ovenfor, virker det ikke voldsomt realistisk at det vil gøre en forskel.
Det helt store paradoks opstår når men sammenholder med bekendtgørelsen om “Ikke erhvervsmæssigt dyrehold“.
Her defineres dyrehold med mere end eksempelvis 2 køer med tilhørende kalve som værende erhvervsmæssigt.
Der er med andre ord ingen rød tråd i lovteksterne.

Nødvendigt generationsskifte

Avlen af de bevaringsværdige danske husdyrracer er i dag båret af ildsjæle. 
Mange af disse ildsjæle har været engageret i mange år.
Faktisk så mange år at de for længst har passeret pensionsalderen.
De har altså været med helt siden det var almindeligt at opleve de bevaringsværdige racer i det ganske danske land.
Eksempelvis fandtes der i ca 1950 omkring 1-2 millioner af racen Rød Dansk Malkerace (RDM-1970).
I seneste opgørelse fra 2018 var der blot 115 renracede avlsdyr tilknyttet avlsprogrammet.
Kun meget få besætninger har disse racer tilknyttet regulære mælkebesætninger.
Med andre ord er det min mistanke, at de fleste af avlerne vil blive berørt af de nye regler om klassificering af landbrugsejendomme og dermed ejendomsbeskatning.
Jeg har derfor, 10. april 2023, gennemført en rundspørge blandt avlere af bevaringsværdige danske husdyrracer.
I skrivende stund har jeg modtaget 172 besvarelser, der viser at:
– 12 landejendomme lever op til krav om både areal og antal dyr
– 13 landejendomme lever op til krav om areal men ikke antal dyr
– 147 landejendomme lever ikke op til krav om areal

Hvad bliver så konsekvensen af det?

Langt de fleste avlere har bevaringsavlen som deltidslandbrug.
Fælles for stort set alle er, at det er meget udfordrende blot at undgå underskud. Og det er uden lønudbetalinger.
Mange avlere har derfor i den seneste tid med høj inflation og dårligere økonomi overvejet at nedlægge besætningen.
Med et nødvendigt forestående generationsskifte indenfor bevaringsavlen er det yderst bekymrende, at der nu lægges yderligere forhindringer i vejen for bevaringsarbejdet.
For de eksisterende avlere vil det være en oplagt løsning at sælge jorden fra, for på den måde at slippe for beskatningen.
Denne jord vil typisk bliver overtaget af store besætninger med konventionelle driftsgrene.

Jeg frygter at denne nye brandbeskatning kan blive det sidste skub i retning af at aflive vores danske kulturarv.
En kulturarv som den danske stat har en lovfæstet forpligtelse til at bevare.

Kontakt:

Store Skærping
mail@storeskaerping.dk

Kilder:

https://storeskaerping.dk/
https://www.information.dk/2007/07/kampen-roede-ko
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1996/142
https://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/tilskud-til-bevaring-af-husdyrracer