Lille Torøje

Roen Lille Torøje har fået megen opmærksomhed siden Frank Erichsen fra DR´s Bonderøven valgte at dyrke den i sin mark. Den omtales også nogle gange som Lille Tårøje. Men den stammer fra ejendommen Lille Torøje og roens oprindelige navn var Lille Torøje Barres-roestammen.

Det var gårdejer Ole Olsen, der omkring forrige århundredeskifte stod for avlsarbejdet. Han tog udgangspunkt i den franske sort Barres der kom til Danmark omkring 1860.
Ud fra Barres fremavlede han en roestamme med nogenlunde konstant krumning (skæv form) i den nederste del. Denne krumning gjorde det enklere at få den fri af jorden ved optagning.

Sidste år ønskede vi også at prøve Lille Torøje her på ejendommen. Det er jo altid morsomt med sorter der har ca samme alder som ejendommen selv.
Desværre kom bonden her på ejendommen for sent igang med roerne.
Nogle af roerne stod på friland delvist under et kirsebærtræ og andre stod i et højbed for at se om der var forskel i vækst, ukrudt osv.
Den sene opstart betød, at roerne godt ud på efteråret stadig var for små til at blive høstet.

Hvad gør man så?
Enten tager man den smule der er og giver til dyrene eller man laver et lille overvintrings forsøg med henblik på frø året efter.
Valget faldt på forsøget.
For at roer, og mange andre vækster, skal give frø, skal de have overvintret, idet det først er i anden sæson at de løber i stok.
Man kan også, hvis man planter ud meget tidligt på året, opleve at vækster går i stok allerede første sæson. De har på grund af den tidlige udplantning fået frost i løbet af foråret og tror derfor fejlagtigt at sæson to allerede er igang.

Pointen i forsøget er at mange hvert år efterspørger frø efter netop denne sort. Vi vil selvfølgelig meget gerne hjælpe andre med at få adgang til frø. Og her var en mulighed for at opformere Lille Torøje på grund af sen dyrkning.

Vi valgte at forsøge at overvintre roerne på 3 forskellige måder for at se hvilken der fungere bedst.
1) Roerne i højbedet blev dækket med et tykt lag løst halm.
2) Roerne på friland fik lov at stå ubeskyttet.
3) 4 roer blev plantet i en potte med jord og 2 cm halm ovenpå for derefter at blive sat i drivhuset.

Midt i maj så det endelig ud til at risikoen for hård nattefrost var ovre.
Det føltes lidt som juleaften at fjerne halmen fra højbedet. Men lige så stor som forhåbningen var, lige så stor var skuffelsen.
Der var ikke antydning af så meget som en enkelt af de ca 20 roer, der blev pakket godt ind.
Det eneste lyspunkt i det højbed er at halmen er blevet arbejdet godt ned i jorden af ormene i løbet af vinteren. Og dækket har været så tykt at intet har kunnet spire frem.
Vi har ikke kunnet finde en oplagt årsag til at roerne er væk. Det kan være gnavere der har haft en fest hele vinteren. Men det kan også være at det relativt varme og fugtige vejr, kombineret med halmdække, har fået dem til at rådne væk.

Heldigvis var det jo ret enkelt at følge udviklingen på både roerne på friland og roerne i potte i drivhuset.
Så det var et plaster på såret at vide at trods det dårlige resultat fra højbedet så havde vi masser af roer der kunne løbe i stok.
   

Roerne fra potten blev derfor plantet sammen roerne på friland hvor de siden er vokset rigtig godt. Faktisk er de også begyndt at løbe i stok, så der går nok ikke alt for længe inden der kan høstes frø til næste sæson.
Roerne på friland står dd. som vist på billedet øverst på denne side.