Fælles fødevareberedskab i krisesituationer

Vi står midt i en verdensomspændende krise.
Det medfører, som vi alle allerede har mærket, store forandringer i samfundet.
Men det vil også fremadrettet få konsekvenser. Også på fødevareområdet.
Lige nu kan vi få stort set alt hvad vi er vant til i butikkerne.

Men hvad kommer der til at ske i månederne der kommer?
Mange af de fødevarer vi køber i vores danske dagligvarebutikker kommer fra lande som pt er lukket ned.
Tomater, salater, peberfrugter, asparges og jordbær kommer lige nu til os fra Spanien.
I Norditalien produceres en meget stor del af de æbler som spises i Danmark.
Bliver det muligt for disse hårdt ramte områder, at rekruttere den sædvanlige udenlandske arbejdskraft i sommermånederne i år?
Kommer de ramte lande til at kunne producere tilstrækkelig mængder fødevarer i år til også at kunne eksportere?

Svaret på det spørgsmål har vi måske allerede.
Ifølge Bloomberg har Kazakhstan, der er en af verdens største eksportører af hvede, stoppet for al eksport af hvedemel i tillæg til løg, gulerødder, sukker og kartofler. I Vietnam er kontrakter på ris sat på stand-by, Serbien har stoppet salg af solsikkeolie og også Rusland er på vej med restriktioner på råvareeksport.
Også vort naboland Norge forbereder sig nu på krise i landbruget. Årsagen er, at de mange udenlandske sæsonarbejdere nu ikke har mulighed for at komme.

Kan vi gøre noget for at afhjælpe situationen?
Ja det kan vi faktisk.
Man kunne drage en parallel til de “Sejrshaver”, eller “Victory Gardens”, som under 1. og 2. verdenskrig var udbredt i såvel Tyskland som ved de allierede.  
Årsagen var selvfølgelig den fødevaremangel der opstod på grund af forsyningsproblemer.
Vi kan gøre en indsats for at sikre en større grad af dansk fødevareberedskab / selvforsyning.
Og med “vi” menes alle os danskere som har adgang til jord.
Der er ifølge Danmarks Statistik over 1 million beboende boliger med have.
Tænk hvis vi som borgere i gennemsnit omlagde et par kvadratmeter prydhave til køkkenhave. 
Vi bliver på ingen måde selvforsynende af den indsats, men det er faktisk overraskende, hvor stort udbytte man kan få fra selv få kvadratmeter.
Se eksempelvis linket til Peter Norris nedenfor. 
Oven i købet er vi så heldige at det er netop nu, hvor dette pågår, der er det helt rigtige tidspunkt for at begynde i køkkenhaven.

Mangler du inspiration? 
– “Køkkenhave på 1 kvadratmetet” fra Videncenter Bolius.
– “Køkkenhave for nybegyndere” fra Idényt.
– “Peter Norris: Selvforsyning” om 20 kvm køkkenhave, hvis du er lidt mere ambitiøs.

I tillæg giver denne indsats også mulighed for lidt alternativ skolegang i denne hjemmeskolingstid.
Har du børn i hjemmeskole pt. kunne dette være en god måde at give de naturvidenskabelige fag en ny vinkel. Og når afgrøderne er klar til høst kommer madlavningen ind i billedet.

Kriser er også udfordrende for den mentale sundhed.
Udover den rent fødevaremæssige gevinst er den mentale sundhed et andet væsentligt aspekt.
Havearbejde bruges faktisk terapeutisk i mange af vore nabolande. 
Det hører under begrebet “Grøn Omsorg”, som dækker metoder til social omsorg, terapi, rehabilitering og personlig udvikling m.m., som tager udgangspunkt i det helende ved kontakt med natur, dyr, have og landbrug.
Også denne del havde man fokus på under verdenskrigene.
Faktisk ansås “Sejrshaverne” for at bidrage væsentligt til den mentale sundhed, fordi det gav havepasserne en følelses af at bidrage positivt under krisen.

Mangler du frø og vejledning kan du henvende tid til Frøsamlerne og Praktisk Økologi.
I tillæg findes mange gode grupper på Facebook med erfaringsudveksling:
– Havebrug og selvforsyning
– Frøsamlerne
– Husmandsstedet

Rigtig god fornøjelse. 🙂