News

Daisy

Daisy

I dag er den en måned siden Hendes Majestæt Dronningens 80 års fødselsdag.
Den blev helt sikkert anderledes end de fleste af os havde forventet. Vi markerede selvfølgelig Hendes Majestæt Dronningen på afstand med flaget hejst.

Her på Store Skærping fylder bevaringen af den danske kultur og historie meget.
Alene det faktum at ejendommen blev opført i 1862, året før skiftet fra den oldenborgske kongeslægt til vor nuværende regents familie, den glückborgske kongeslægt, gør at der er mange traditioner.

Derfor er det også helt naturligt, at bevaringen af de gamle, og nu udrydningstruede, danske husdyrracer sammen med plantesorter er en del af Store Skærpings virke.
At både dyr og planter, sammen med naturen på ejendommen, kan bruges i terapeutisk sammenhæng, i regi af Foreningen Jordforbindelsen, gør det ekstra tilfredsstillede.

I går kom årets første jyske kalv til verden. En flot kviekalv.
Avlsmæssigt er vi nået til 4. sæson med de gamle danske husdyrracer. Og dermed navngives de nyfødte i år med startbogstavet “D”.

Hvad er da mere naturligt end, at opkalde denne flotte kviekalv efter noget af det mest traditionsrige vi har i Danmark, nemlig vort kongehus.

Vi byder Store Skærpings Daisy velkommen til verden og ønsker endnu engang Hendes Majestæt Dronningen tillykke med dagen.

Tagged: , , , ,

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *