Ud af Danmarks totale areal på godt 4.300.000 hektar er ca 560.000 hektar natur.
Dette lyder i udgangspunktet af meget, men udfordringen er at i mange kommuner er naturen stykket op i meget små områder.
Ifølge en beregning udført af Levin et al. i 2009 er gennemsnitsstørrelsen på naturarealer på under 4 hektar i 1/3 af de danske kommuner. Dette tilsvarer et område mindre end 5 fodboldbaner.
Når arealerne er så små bliver de meget påvirkede af de omkringliggende områder.
Når de omkringliggende områder er beboelse, landbrug og industri er det oplagt disse små naturområder udsættes for store påvirkinger i form af næringsforskydning, kemisk forurening, vandforhold, forandrede driftsformer i landbruget og så videre.
Med alle disse påvirkninger er den naturlige konsekvens at biodiversiteten på disse naturområder er under pres.
Dette ses tydeligt i forandringen i antal af eksempelvis fugle og insekter.
Et konkret eksempel på hvordan forskellige elementer hænger sammen:
- Stankelbenslarver og gåsebiller er en udfordring i såvel haver som marker
- Stære har begge disse som primær fødekilde
- Stære er afhængige af kreaturgræssede enge og marker for at kunne få adgang til føden
- Stære har haft en voldsom tilbagegang på grund af at nedgangen i græssende husdyr (eksempelvis er kvæg nu i større grad inde)
- Færre stære giver bedre levevilkår for stankelbenslarver og gåsebiller
- Og dermed er vi tilbage ved udgangspunktet
Ved at afgræsse vores engarealer ekstensivt med jysk kvæg samt at sætte fuglekasser op har vi oplevet en øgning af stære ved os.
Listen med observerede fuglearter tæller nu 51 forskellige arter. Så det er ikke kun stærene der nyder godt af indsatsen.
I tillæg har den ekstensive afgræsning gjort det muligt for flere forskellige vækster at etablere sig.
Eksempelvis er der observeret såvel majgøgeurt og den sjældne Vendsysselgøgeurt.
Selv små indsatser gør en forskel.