Dansk landgås var et vigtigt husdyr i tidligere tiders bondesamfund. Den var billig at fodre på, gav godt kød samt dun og fjer. I 1888 var der i alt 214.000 gæs i Danmark. De fleste var af racen Dansk landgås, der dog senere blev fortrængt af større og hurtigere voksende udenlandske racer. Danske gæs har imidlertid overlevet hos hobbyavlere. Det formodes, at den Danske landgås stammer fra grågåsen.
Fænotype
Den Danske landgås findes i to farvevarianter. Den er ren grå eller grå- og hvidbroget. Den grå- og hvidbrogede gås er hvid i grundfarven med grå hals, ryg og sider. De fleste gæs har brune øjne, men den oprindelige øjenfarve var blå. Næbet er orangerødt, og der ses en hvid ring omkring næbroden. Fjerene er korte, hårde og meget tætsiddende. Racen er middelstor. Gåsen vejer omkring 6 kg, mens gasen vejer omkring 7 kg. Racen har et bredt og fyldigt bryst og har kun én bugpose eller køl.
Produktionsegenskaber
Gåsen kan producere 30-40 æg, hvis de samles ind løbende. Æggene vejer mindst 140 g. Gæssene regnes for nøjsomme og energisk fødesøgende fugle. Slagtekroppen er fedtfattig, hvilket bl.a. kan tilskrives den relativt langsomme vækst. Kødet er forholdsvis mørt og saftigt. Dun og småfjer bliver brugt til dyner. Før i tiden blev svingfjerene brugt som pennefjer.
Reproduktion
Yngleperioden for den Danske landgås starter først i februar, hvor den laver en rede. Den begynder at ruge, når der er omkring 10 æg i reden. Gåsen har gode moderegenskaber.
Andet
Gåsen har et iltert temperament, og gaserne kan være noget aggressive. Gåsen er vagtsom. Samtidig er den Danske landgås god til at tilpasse sig omgivelserne.
Kilde: Landbrugsstyrelsen og DCA Foto: Store Skærping