Bevaringsavl, selvforsyning og rekreation.
Brug af gamle sorter i køkkenhaven har de sidste par år fået fornyet opmærksomhed. Vi arbejder med gamle sorter både i frugt-, bær og køkkenhaven.
Flere af de gamle danske husdyrracer er idag stærkt udrydningstruede. Vi deltager i avlsprogrammet i regi af Miljø- og Fødevareministeriet.
Vi har meget stor fokus på at ejendommen drives bæredygtigt. Derfor græsses engarealerne ekstensivt af jysk kvæg og danske landracegeder. Dette har betydet en øgning i biodiversiteten på ejendommen.
Blandt andet med både Skovgøgelilje, Ringplettet Gøgeurt, Majgøgeurt og Vendsysselgøgeurt.
I tillæg er der pr dags dato observeret mere end 100 forskellige fuglearter.