Hvorfor skal vi bevare disse gamle racer?

– “De er jo blevet forkastet fordi ydelsen er for lav til dagens moderne landbrug”
De skal bevares fordi disse racer har egenskaber, som kan være livsnødvendige for de højt forædlede produktionsdyr der idag er i landbruget.
Et eksempel på dette har man set indenfor fjerkræsavl.
Nogle racer har stor resistens overfor mange kendte fjerkræsygdomme.
Det vil altså sige, at man kan krydse dem ind i industriracerne for at øge resistensen. Det sås eksempelvis med Nøgenhals.
Men det kan kun lade sig gøre, hvis kan sørger for at sikre avlen.
Og det samme gør sig gældende for eksempelvis kvæg.

Ekstensiv drift og unikke egenskaber

Mange af de bevaringsværdige kvægracer er eksempelvis resistente overfor mund og klovsyge.
I tillæg opnår man ved in-situ avl, at dyrene over generationer tilpasses de lokale forhold.
Dyrene bliver dermed bedre til at udnytte forholdene, og vil kunne udføre fremragende naturpleje.
Udover en fantastisk biodiversitet, resulterer det også i sunde dyr.
Det ser man også på levealderen.
Det er ikke uhørt at disse kvæg bliver over 20 år.
Og som en dyrlæge engang sagde til Christian Westergaard, der var 6. generation på en besætning med Jysk Kvæg: “Hvis alle havde jysk kvæg, som du, ville vi dyrlæger snart dø af sult.”
På vores ejendom, Store Skærping, har vi set en enorm betydning af vores naturpleje i Varbro Ådal.
Dels har vi nu observeret 90 forskellige fugle på ejendommen. Se den seneste version af fuglelisten her.
Dels har vi set store kolonier af eksempelvis Gøgeurter og andre rødlistearter efter blot få måneders vintergræsning på hidtil tilgroende arealer.

Socialt ansvar – diversitet x3

Avlsarbejdet med de bevaringsværdige racer berører ikke kun diversiteten indenfor landbruget.
Som nævnt ovenfor fremmer disse dyr i høj grad også biodiversiteten i naturen gennem naturpleje.
Men oven i alt dette kommer der faktisk den menneskelige diversitet.
Rammer med de bevaringsværdige racer og naturpleje er nemlig formidable i forhold til rehabilitering af sårbare medmennesker.
Vi har her på ejendommen en fast aftale med Foreningen Jordforbindelsen.
Ejendommen benyttes altså i tillæg til naturformidling, dyreassisterede interventioner, naturterapi, haveterapi og craftpsykologi.
Læs eksempelvis historien om Thomas her.

Små bestande men stor variation

At der idag er meget få individer tilbage af de bevaringsværdige danske husdyrracer er desværre en realitet.
Derfor er det ekstra imponerende, at se hvor enormt stor genetisk variation der alligevel er i bestanden.
DNA tests  viste i 2005, at de små danske bestande på 30-40 køer har lige så stor genetisk variation som ca 100 millioner Holstein-Frisian køer.
Eksempelvis indgår 2 tyre i samtavlerne ved alle disse 100 millioner Holstein-Frisian. Disse to tyre har gener der befordrer særlig høj ydelse.
Man kan jo overveje avlsperspektiverne i et sådant setup.
En unik genpulje fra de bevaringsværdige danske husdyrracer kan vise sig at være en enorm ressource.

Ændring af ejendomsbeskatning på små landbrugsejendomme (<15HA)

Ca 25.000 danske landbrugsejendomme modtager i løbet af kort tid en ny ejendomsvurdering.
Anledningen er at regeringen vil indføre almindelig by-ejendomsbeskatning på al jordtilliggende på små landbrugsejendomme.
Det juridiske kan læses her.
For at undgå denne ændring i ejendomsvurdering skal man have mindst 15 hektar og mindst 20 køer/heste eller alternativt 40 svin, får eller geder.
Er landbrugsejendommen mellem 5 og 15 hektar befinder den sig i en gråzone, hvor ejeren har mulighed for at stavnsbinde sig.
Man kan i en overgangsordning forblive på den oprindelige beskatning, men i det øjeblik man renoverer bygningsmassen, omlægger lån eller sælger ejendommen vil de nye regler træde i kraft.
At forvente at den nuværende værdi vil kunne fastholdes virker som utopi. Mange vil derfor reelt risikere at blive bundet til ejendommen på livstid.
Der er pt præsenteret eksempler på ejendomme, hvor beskatningen 8-9 dobles.
Dette til trods for at ejendommen bruges til naturbevaring, landbrug eller lignende.
Om der er eksisterende erhvervsmæssig landbrugsdrift på ejendommen er tilsyneladende uden betydning for kategoriseringen.
Selvfølgelig kan man som ejer altid gøre indsigelse, men med den praksis som er beskrevet i den juridiske tekst ovenfor, virker det ikke voldsomt realistisk at det vil gøre en forskel.
Det helt store paradoks opstår når men sammenholder med bekendtgørelsen om “Ikke erhvervsmæssigt dyrehold“.
Her defineres dyrehold med mere end eksempelvis 2 køer med tilhørende kalve som værende erhvervsmæssigt.
Der er med andre ord ingen rød tråd i lovteksterne.

Nødvendigt generationsskifte

Avlen af de bevaringsværdige danske husdyrracer er i dag båret af ildsjæle. 
Mange af disse ildsjæle har været engageret i mange år.
Faktisk så mange år at de for længst har passeret pensionsalderen.
De har altså været med helt siden det var almindeligt at opleve de bevaringsværdige racer i det ganske danske land.
Eksempelvis fandtes der i ca 1950 omkring 1-2 millioner af racen Rød Dansk Malkerace (RDM-1970).
I seneste opgørelse fra 2018 var der blot 115 renracede avlsdyr tilknyttet avlsprogrammet.
Kun meget få besætninger har disse racer tilknyttet regulære mælkebesætninger.
Med andre ord er det min mistanke, at de fleste af avlerne vil blive berørt af de nye regler om klassificering af landbrugsejendomme og dermed ejendomsbeskatning.
Jeg har derfor, 10. april 2023, gennemført en rundspørge blandt avlere af bevaringsværdige danske husdyrracer.
I skrivende stund har jeg modtaget 172 besvarelser, der viser at:
– 12 landejendomme lever op til krav om både areal og antal dyr
– 13 landejendomme lever op til krav om areal men ikke antal dyr
– 147 landejendomme lever ikke op til krav om areal

Hvad bliver så konsekvensen af det?

Langt de fleste avlere har bevaringsavlen som deltidslandbrug.
Fælles for stort set alle er, at det er meget udfordrende blot at undgå underskud. Og det er uden lønudbetalinger.
Mange avlere har derfor i den seneste tid med høj inflation og dårligere økonomi overvejet at nedlægge besætningen.
Med et nødvendigt forestående generationsskifte indenfor bevaringsavlen er det yderst bekymrende, at der nu lægges yderligere forhindringer i vejen for bevaringsarbejdet.
For de eksisterende avlere vil det være en oplagt løsning at sælge jorden fra, for på den måde at slippe for beskatningen.
Denne jord vil typisk bliver overtaget af store besætninger med konventionelle driftsgrene.

Jeg frygter at denne nye brandbeskatning kan blive det sidste skub i retning af at aflive vores danske kulturarv.
En kulturarv som den danske stat har en lovfæstet forpligtelse til at bevare.

Kontakt:

Store Skærping
mail@storeskaerping.dk

Kilder:

https://storeskaerping.dk/
https://www.information.dk/2007/07/kampen-roede-ko
https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1996/142
https://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/tilskud-til-bevaring-af-husdyrracer

Indlægget Potentiel brandbeskatning kan aflive dansk kulturarv blev først udgivet på Store Skærping.

Det er en fantastisk oplevelse at bevæge sig ud i naturen og blot være.
Altså at man står, sidder eller ligger helt stille og bare observerer.
Og når først man er begyndt at være opmærksom på alle de forskellige lyde bliver man også meget skarpere på at adskille dem fra hinanden.

Al begyndelse er svær

Man skal jo starte et sted. Og er man fuldstændig på bar bund kan det være en mulighed at alliere sig med en erfaren læremester.
Det vil sige at tage på tur med en naturvejleder, ornitolog eller ligende.
En anden mulighed er at benytte en app på sin telefon.
Der findes flere forskellige men eksempelvis Merlin Bird ID er let at benytte og giver en god indikation.
Husk dog kritisk sans.
Der kan forekomme eksotiske forslag.
Og sørg for at slukke for lyd og notifikationer. Så får du stadig den fulde oplevelse af naturen.

Fuglelisten forår 2023 – pr 6. april.

90 Kernebidder (Coccothraustes coccothraustes)
89 Vindrossel (Turdus iliacus)
88 Halemejse (Aegithalos caudatus)
87 Skovpiber (Anthus trivialis)
86 Lille Korsnæb (Loxia curvirostra)
85 Storspove (Numenius arquata)
84 Løvsanger (Phylloscopus trochilus)
83 Sortmejse (Periparus ater)
82 Fuglekonge (Regulus regulus)
81 Topmejse (Lophophanes cristatus)
80 Strandhjejle (Pluvialis squatarola)
79 Svaleklire (Tringa ochropus)
78 Gransanger (Phylloscopus collybita)
77 Sivsanger (Acrocephalus schoenobaenus)
76 Strandskade (Haematopus ostralegus)
75 Græshoppesanger (Locustella naevia)
74 Sortkrage (Corvus corone)
73 Skeand (Anas clypeata)
72 Sangdrossel (Turdus philomelos)
71 Kærsanger (Acrocephalus palustris)
70 Tornirisk (Carduelis cannabina)
69 Misteldrossel (Turdus viscivorus)
68 Stormmåge (Larus canus)
67 Lille Præstekrave (Charadrius dubius)
66 Sanglærke (Alauda arvensis)
65 Bynkefugl (Saxicola rubetra)
64 Tornsanger (Sylvia communis)
63 Sangsvane (Cygnus cygnus)
62 Kongeørn (Aquila chrysaetos)

Fuglelisten forår 2021 – pr 1. april.

61 Huldue (Columba oenas)
60 Sølvhejre (Ardea alba)
59 Blå Kærhøg (Circus cyaneus)
58 Sumpmejse (Poecile palustris)
57 Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago)
56 Troldand (Aythya fuligula)
55 Rørhøg (Circus aeruginosus)
54 Grønspætte (Picus viridis)
53 Snespurv (Plectrophenax nivalis)
52 Ravn (Corvus corax)
51 Hvepsevåge (Pernis apivorus)
50 Trane (Grus grus)
49 Stillits (Carduelis carduelis)
48 Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus)
47 Havesanger (Sylvia borin)
46 Kvækerfinke (Fringilla montifringilla)
45 Lille lappedykker (Tachybaptus ruficollis)
44 Vandrefalk (Falco peregrinus)
43 Dobbeltbekasin/enkeltbekassin (Gallinago gallinago/lymnocryptes minimus)
42 Sjagger (Turdus pilaris)
41 Jernspurv (Prunella modularis)
40 Vipstjert (Motacilla alba)
39 Gulspurv (Emberiza citrinella)
38 Grønirisk (Carduelis chloris)
37 Gøg (Cuculus canorus)
36 Husskade (Pica pica)
35 Grønbenet rørhøne (Gallinula chloropus)
34 Gravand (Tadorna tadorna)
33 Vibe (Vanellus vanellus)
32 Ringdue (Columba palumbus)
31 Landsvale (Hirundo rustica)
30 Stær (Sturnus vulgaris)
29 Solsort (Turdus merula)
28 Rødkælk/rødhals (Erithacus rubecula)
27 Grågås (Anser anser)
26 Svane (Cygnus olor)
25 Skovskade (Garrulus glandarius)
24 Stor Flagspætte (Dendrocopos major)
23 Musvit (Parus major)
22 Blåmejse (Cyanistes caeruleus)
21 Allike (Corvus monedula)
20 Sølvmåge (Larus argentatus)
19 Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)
18 Råge (Corvus frugilegus)
17 Krage (Corvus cornix)
16 Blishøne (Fulica atra)
15 Gråand (Anas platyrhynchos)
14 Stenpikker (Oenanthe oenanthe)
13 Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes)
12 Munk (Sylvia atricapilla)
11 Dompap (Pyrrhula pyrrhula)
10 Skovspurv (Passer montanus)
09 Bogfinke (Fringilla coelebs)
08 Agerhøne (Perdix perdix)
07 Fasan (Phasianus colchicus)
06 Isfugl (Alcedo atthis)
05 Fiskehejre (Ardea cinerea)
04 Rød glente (Milvus milvus)
03 Natugle (Strix aluco)
02 Musvåge (Buteo buteo)
01 Tårnfalk (Falco tinnunculus)

Se flere billeder af tidligere observationer i vores tidligere indlæg.

For mere information om de foreskellige arter kan vi anbefale Naturbasen.dk

Indlægget Det er forår og fuglene kommer blev først udgivet på Store Skærping.

Men der var ikke umiddelbart noget der kunne forklare den mærkelige lyd.
Og så alligevel.

Projekt Tyto alba

I forbindelse med at vi skulle renovere den ene udbygning for at gøre plads til klinikken til Stressfri Zone, ville der ikke længere være åben tagetage.
Det ville betyde at det runde hul øverst i gavlen ville føre ind til et utilgængeligt loftsrum.
Alternativerne var så enten at lukke hullet af, eller at lade sig inspirere af Klaus Dichmann. Klaus står bag hjemmesiden Tyto alba.
Tyto alba er det latinske navn for Slørugle.
Efter at have talt med Klaus og om de fysiske begrænsninger der var for placering af kassen, valgte vi alligevel at vælge Tyto alba løsningen.
Klaus har på sin hjemmeside en rigtig fin beskrivelse af kasser til de forskellige ugler.

Det muliges kunst

Ved os blev det, det muliges kunst. Vores kasse blev derfor bygget på stedet. På ingen måde enkel opgave.
Som vi talte med Klaus om: Det værste der kan ske er, at Sløruglen afviser kassen, men at den i stedet beboes af eksempelvis Natugle eller Tårnfalk.
Med andre ord det ville på ingen måde være forgæves.
Det har så efterfølgende vist sig at også Alliker rigtig godt kan lide vores nye penthouse lejlighed.

Vores kasse afviger beskrivelsen fra Klaus på flere punktet:
– Vores er knap så høj
– Vores har åbning i enden og ingen skillevæg. Udmugning ville ellers ikke være muligt, da det skal ske fra hullet i væggen.
– For at sikre mørke i kassen er den til gengæld gjort længere og med åbning mod nord.

Konklusion

Konklusionen må derfor blive: Nej der er ikke zombier uden for soveværelset.
Vi har ganske enkelt fået besøg af Sløruglen.
Og med lidt held har den med sig mage slået sig ned i kassen, som vi satte op i efteråret 2020.
Om ikke andet har vi nu fået vores anden ugle art på fuglelisten. Her er Natuglen allerede registreret.

Tyto alba (kilde: Dofbasen)

Beskrivelse

Sløruglen er en karakteristisk, mellemstor ugle med et hvidt, hjerteformet ansigt og sorte øjne. Fjerdragten er overvejende grålig-spættet på oversiden, mens undersiden af underarten guttata , der optræder i Danmark, er rustgul med små mørke pletter, især på flankerne. Hannerne har en speciel revirsang, som kan beskrives som et kort, ofte gentaget, vildt skrig – af nogle beskrevet som “spøgelsesagtigt”!

Levested

Sløruglen er en af de mest udbredte fuglearter i verden. Den forekommer på alle kontinenter (bortset fra Antarktis), dog ikke i det centrale og nordlige Asien, ligesom den mangler i det nordlige Nordamerika. Arten er udbredt over det meste af Europa, men forekommer dog, på nær Danmark, ikke i Norden.
Danmark er med andre ord den nordligste grænser for Sløruglens europæiske udbredelse.
Herhjemme yngler de fleste slørugler i Sønderjylland og Sydvestjylland.
Da sløruglen er udpræget nataktiv, lever den en meget skjult tilværelse og ses næsten ikke. Den nemmeste måde at opdage artens tilstedeværelse på er, hvis man finder dens ret store, sorte gylp. I dag yngler over 90% af sløruglerne i opsatte redekasser. Den massive opsætning af redekasser er sket som et led i DOF’s projekt Red Sløruglen. De voksne fugle er udprægede standfugle, men ungfuglene strejfer op til 20 km væk.

Føde

Sløruglens føde består af smågnavere, som den jager over åbne marker, enge og moser om morgenen og i skumringen. Sløruglen er særlig dygtig til at fange spidsmus.

Bestandsudvikling

På verdensplan er sløruglen ikke en truet art, men i Danmark var den tidligere en af vores mest truede uglearter. Den danske bestand gik støt tilbage fra omkring 1930’erne, især pga. den intensiverede landbrugsdrift med færre udyrkede områder og færre engarealer til følge og måske også som følge af en række isvintre, der vanskeliggjorde levemulighederne for denne sydlige ugleart. Denne negative udvikling kulminerede omkring 1991 med blot ca. 20 par i Danmark. Takket være en massiv invasion fra syd i vinteren 1990/91 og ikke mindst Projekt Slørugle (se Projekt Slørugle under Projekter i øverste vandrette bjælke), som har foranlediget opsætning af redekasser på egnede lokaliteter som kompensation for tillukningen af moderne landbrugsbygninger, så er bestanden i de sidste 10 år steget til over 300 par. Den forventede fremgang øst for Lillebælt er trukket ud, men der er dog mindre bestande på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm.

Lydklippet er hentet fra Fuglestemmer.dk

Indlægget Zombier uden for soveværelset blev først udgivet på Store Skærping.

Midt i et møde udenfor bålhytten i Foreningen Jordforbindelsen blev vi opmærksomme på noget stort over Varbro Ådal.
Det er der egentlig ikke noget unormalt i.

Vi er vant til Fiskehejre, Sølvhejre, Trane, Rød Glente, Blå Kærhøg og Rørhøg. Denne gang var der dog noget anderledes ved situationen.
Ved første øjekast var det nemlig tydeligt at den var stor.
Den første tanke var derfor en af de tre førstnævnte.
Men så kunne vi se at flere fugle på størrelse med krager forsøgte at jage den væk.
Derfor var det ret tydeligt at der måtte være tale om en rovfugl.
Efterhånden kunne vi se, at der i flokken også var en rød glente der tilsyneladende heller ikke var alt for imponeret over situationen.
Desværre var der kun en telefon tilgængelig til at prøve at dokumentere observationen.

Vi fik dog denne film af det lille træf.
Læg mærke til fuglen øverst til højre i starten af videoen. Det er en Rød Glente, hvilket giver en god indikation på størrelsen af den anden fugl.

Efter at have checket i forskellige bøger i biblioteket og på nettet, kom vi frem til, at der måtte være tale om intet mindre end en Kongeørn.
Det ville i givet fald være art nummer 62 på fuglelisten på ejendommen.

En ven i nøden

Som tidligere nævnt er vi som fuglekendere på amatørniveau, så livlinen “Kontakt en ven” blev brugt.
Specielt når der som her er tale om en ganske sjælden gæst.

Heldigvis var naturformidler Gustav Urth fra Naturtryl ikke langt væk.
Gustav har tidligere hjulpet os da vi var i tvivl om en voksen Rørhøg han.
Og Gustav bekræftede vores mistanke på få minutter.

Tak for hjælpen Gustav.

Vores registrering på Naturbasen består af det samme billede fra VM i pixel. Her er det nemlig ikke muligt at dele et videoklip.
Så her må man altså nøjes med et still billede af tvivlsom kvalitet.

Indlægget VM i pixel blev først udgivet på Store Skærping.

De nye spændende arter der skal på fugle observationslisten er eksempelvis den Blå Kærhøg, der blev observeret i februar. Foto ovenfor af Steen Jørgensen.

Den opdaterede fugle observationslisten pr 1/4-2021:

61 Huldue (Columba oenas)
60 Sølvhejre (Ardea alba)
59 Blå Kærhøg (Circus cyaneus)
58 Sumpmejse (Poecile palustris)
57 Dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago)
56 Troldand (Aythya fuligula)
55 Rørhøg (Circus aeruginosus)
54 Grønspætte (Picus viridis)
53 Snespurv (Plectrophenax nivalis)
52 Ravn (Corvus corax)
51 Hvepsevåge (Pernis apivorus)
50 Trane (Grus grus)
49 Stillits (Carduelis carduelis)
48 Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus)
47 Havesanger (Sylvia borin)
46 Kvækerfinke (Fringilla montifringilla)
45 Lille lappedykker (Tachybaptus ruficollis)
44 Vandrefalk (Falco peregrinus)
43 Dobbeltbekasin/enkeltbekassin (Gallinago gallinago/lymnocryptes minimus)
42 Sjagger (Turdus pilaris)
41 Jernspurv (Prunella modularis)
40 Vipstjert (Motacilla alba)
39 Gulspurv (Emberiza citrinella)
38 Grønirisk (Carduelis chloris)
37 Gøg (Cuculus canorus)
36 Husskade (Pica pica)
35 Grønbenet rørhøne (Gallinula chloropus)
34 Gravand (Tadorna tadorna)
33 Vibe (Vanellus vanellus)
32 Ringdue (Columba palumbus)
31 Landsvale (Hirundo rustica)
30 Stær (Sturnus vulgaris)
29 Solsort (Turdus merula)
28 Rødkælk/rødhals (Erithacus rubecula)
27 Grågås (Anser anser)
26 Svane (Cygnus olor)
25 Skovskade (Garrulus glandarius)
24 Stor Flagspætte (Dendrocopos major)
23 Musvit (Parus major)
22 Blåmejse (Cyanistes caeruleus)
21 Allike (Corvus monedula)
20 Sølvmåge (Larus argentatus)
19 Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)
18 Råge (Corvus frugilegus)
17 Krage (Corvus cornix)
16 Blishøne (Fulica atra)
15 Gråand (Anas platyrhynchos)
14 Stenpikker (Oenanthe oenanthe)
13 Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes)
12 Munk (Sylvia atricapilla)
11 Dompap (Pyrrhula pyrrhula)
10 Skovspurv (Passer montanus)
09 Bogfinke (Fringilla coelebs)
08 Agerhøne (Perdix perdix)
07 Fasan (Phasianus colchicus)
06 Isfugl (Alcedo atthis)
05 Fiskehejre (Ardea cinerea)
04 Rød glente (Milvus milvus)
03 Natugle (Strix aluco)
02 Musvåge (Buteo buteo)
01 Tårnfalk (Falco tinnunculus)

Se flere billeder af tidligere observationer i vores tidligere indlæg.

For mere information om de foreskellige arter kan vi anbefale Naturbasen.dk

Indlægget Nye fugle til observationslisten blev først udgivet på Store Skærping.

Foto af Ole Garsdal Hansen

Først var det en ny rovfugl.
Stor og flot med sorte vingespidser. Efter et par observationer fik vi endelig bekræftet, at det var en voksen rørhøg han.



Kort tid efter denne observation havde vi i nogle dage besøg af et troldande-par i søen. (Foto af Yvonne Nielsen)

Den opdaterede liste ser nu sådan ud:

56 Troldand (Aythya fuligula)
55 Rørhøg (Circus aeruginosus)
54 Grønspætte (Picus viridis)
53 Snespurv (Plectrophenax nivalis)
52 Ravn (Corvus corax)
51 Hvepsevåge (Pernis apivorus)
50 Trane (Grus grus)
49 Stillits (Carduelis carduelis)
48 Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus)
47 Havesanger (Sylvia borin)
46 Kvækerfinke (Fringilla montifringilla)
45 Lille lappedykker (Tachybaptus ruficollis)
44 Vandrefalk (Falco peregrinus)
43 Dobbeltbekasin/enkeltbekassin (Gallinago gallinago/lymnocryptes minimus)
42 Sjagger (Turdus pilaris)
41 Jernspurv (Prunella modularis)
40 Vipstjert (Motacilla alba)
39 Gulspurv (Emberiza citrinella)
38 Grønirisk (Carduelis chloris)
37 Gøg (Cuculus canorus)
36 Husskade (Pica pica)
35 Grønbenet rørhøne (Gallinula chloropus)
34 Gravand (Tadorna tadorna)
33 Vibe (Vanellus vanellus)
32 Ringdue (Columba palumbus)
31 Landsvale (Hirundo rustica)
30 Stær (Sturnus vulgaris)
29 Solsort (Turdus merula)
28 Rødkælk/rødhals (Erithacus rubecula)
27 Grågås (Anser anser)
26 Svane (Cygnus olor)
25 Skovskade (Garrulus glandarius)
24 Stor Flagspætte (Dendrocopos major)
23 Musvit (Parus major)
22 Blåmejse (Cyanistes caeruleus)
21 Allike (Corvus monedula)
20 Sølvmåge (Larus argentatus)
19 Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)
18 Råge (Corvus frugilegus)
17 Krage (Corvus cornix)
16 Blishøne (Fulica atra)
15 Gråand (Anas platyrhynchos)
14 Stenpikker (Oenanthe oenanthe)
13 Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes)
12 Munk (Sylvia atricapilla)
11 Dompap (Pyrrhula pyrrhula)
10 Skovspurv (Passer montanus)
09 Bogfinke (Fringilla coelebs)
08 Agerhøne (Perdix perdix)
07 Fasan (Phasianus colchicus)
06 Isfugl (Alcedo atthis)
05 Fiskehejre (Ardea cinerea)
04 Rød glente (Milvus milvus)
03 Natugle (Strix aluco)
02 Musvåge (Buteo buteo)
01 Tårnfalk (Falco tinnunculus)

Indlægget Det er sommer og nye fuglearter fortsætter med at komme til os. blev først udgivet på Store Skærping.

I år blev denne effekt ekstra tydelig.
I efteråret 2019 valgte vi nemlig at hegne et mindre område af engen, hvor der, så vidt vi ved, aldrig har gået dyr og hvor der ej heller er blevet slået. Efter hegningen fik køerne lov til at græsse i bund på dette stykke. Vi ønskede at fjerne mest mulig af de græsser og så videre der ellers blot ville lægge sig som førne. 
Det er et område som ligger umiddelbart på ydersiden af vores eksisterende folde. Det er altså et område hvor vi alligevel har færdes i hele vækstsæsonen, blandt andet for at slå under det 4-trådede gedehegn. Vi har hidtil ikke set gøgeurter i dette område.
I går da vi skulle lukke de jyske køer ind på dette område så vi pludselig et område med 20-25 gøgeurter. 

Dette er et lille udpluk af dem vi fandt.
Og så er vi spændte på at høre hvad eksperterne, og alle andre, siger.
Hvilke gøgeurter er der tale om her?

Indlægget Gøgeurter blev først udgivet på Store Skærping.

Når man, som os, er bosat på landet med græssende dyr og en grad af selvforsyning fra frugt-, bær- og køkkenhave er en regnskylle som den varslede imødeset med glæde. 
Uden nedbør stopper væksten og nyligt fremspirede vækster er ligefrem i fare for at gå til.

Men tilbage til varme og tørvejr. For der er ikke meget der er så dejligt som en aftentur på engen efter en varm sommerdag.
Engen er nemlig fyldt med liv. Selvfølgelig med vores tamdyr, det vil sige gæs, geder og køer, der får lov til at færdes på de forskellig folde på forskelligt tidspunkt. 
Men livet viser sig også i form af insekter, fugle og mange forskellige vækster.

Her til aften var det, som det er hvert år, en stor glæde at gense vores enklaver af gøgeurt, som er en vildtvoksende orkide. Tidligere år har de efter sigende været af arten Maj-Gøgeurt. De gøgeurter der er kommet indtil videre i år, og som er vist på billederne nedenfor, er af arten Kødfarvet Gøgeurt. De kan dog være vanskelige at artsbestemme, så nu bliver det spændende at se om Maj-Gøgeurten dukker op i år også eller om vurderingen fra tidligere har været forkert.

Gøgeurter er totalfredet, hvilket vil sige at de ikke må plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.

Gøgeurterne er truet i den danske natur fordi landskabet forandrer sig på grund af landbrug.
De største trusler er:

• afvanding
• gødskning
• opdyrkning
• sprøjtning
• tilgroning

Sidste år fandt vi også en anden type gøgeurt som vi ikke kunne artsbestemme. Det var der dog andre der kunne og resultatet var, at det er Vendsyssel-Gøgeurten.
Den findes kun i Nordjylland, hvor den oven i købet er sjælden.
Vendsyssel-gøgeurt er listet som sjælden på den danske  rødliste 1997 og som ansvarsart for Danmark på den danske  gulliste 1997.

Så nu venter vi i spænding på om vi igen i år vil opleve Vendsyssel-Gøgeurten om knap en måned.

Indlægget En aftentur på engen blev først udgivet på Store Skærping.

Men for mange er det realiteten nu, hvor solen for alvor er brudt igennem de tunge regnskyer.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå at myrer, som alle andre skabninger og vækster, spiller en vigtig rolle for biodiversiteten.
Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 9.500 beskrevne arter. De fleste af disse hører hjemme i troperne, men ca 50 hører hjemme i Danmark.

Myrerne lever af animalsk føde suppleret med nektar og honningdug. Den animalske føde består primært af insekter og myrerne er dermed effektive som skadedyrsbekæmpere. Eksempelvis har myrer været anvendt som skadedyrsbekæmpere i citrusplantager. 
Honningdug er bladlusenes sukkerholdige ekskrementer. Og man ser derfor ofte at myrerne plejer, passer og placerer bladlus så høsten af honningdug optimaliseres. Derved kan myrer selv blive et skadedyr i frugt-, bær- og køkkenhaven.
Tilsvarende kan man opleve at myrerne flytter ind i beboelsen og at de også her bliver en gene.

Løsningen på dette kan være at købe lokkedåser eller flasker med gift. Begge typer er dog bredt virkende og slår stort set alt ihjel. På deklarationen for en almindelig brugt giftspray står:
“Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer” og “Kan være livsfarlig, hvis det indtages eller kommer i luftvejene”. Lokkedåserne indeholder føde som myrerne bringer ned i boet, hvor det fordeles i hele kolonien. Dermed uskadeliggøres kolonien indefra. Gift på flaske påvirker kun myrerne der berører området hvorpå giften er sprøjtet idet det slår myren ihjel umiddelbart.

Men hvad nu hvis man ikke ønsker at bruge gift? 
En løsning kan være at forsøge at skræmme dem væk. Det kan gøres med vand eller lugtende husholdningsmidler som eddike, kanel og kaffe. Det kan dog være vanskelig at komme i nærheden af selve boet med disse midler og man kan derfor være afhængig af en løsning som bringes ned i boet.
Også her kan man benytte helt almindelige husholdningsmidler. 
Myrerne er jo rigtig glade for sukker. Det kan udnyttes ved at lave følgende blandinger:

• Flormelis og kartoffelmel blandes 1:1 og placeres tørt hvor myrerne færdes
• Flormelis og hævemiddel (gær eller bagepulver) placeres tørt hvor myrerne færdes

Hvis man skal placere en blanding hvor fugt ikke kan undgåes kan man vælge en fugtig løsning i stedet:

• Ca 1 dl koncentreret saft eller sirup blandes med 2 pakker gær og et par teskefulde vand.
• Tidligere brugte man boraks i stedet for gær. Boraks er et middel der benyttes i smedearbejde. Dette er dog i modsætning til ovennævnte giftspray ikke længere tilladt.

Hvis man tidligere har købt lokkedåser kan disse evt. genbruges ved at placere denne fugtige løsning inde i lokkedåsen. Brug evt. en engansprøjte. Alternativt kan man bruge et sylteglas med huller i låget.

Indlægget Myrerne kommer…. blev først udgivet på Store Skærping.