Vi er så heldige, at vores Jyske ko Solveig er nem at malke.
Hun giver os mere mælk end vi kan nå at drikke.
Og når hun oven i købet kun spiser stråfoder (græs, hø og halm) har mælken en fantastisk smag.
Derfor var det jo oplagt, at eksperimentere med både yoghurt og osteproduktion.
Ostene kan vi vende tilbage til en anden gang.

Vi var usikre på, om vi ville tage udgangspunkt i A38 eller græsk yoghurt til vores egen version.
Derfor valgte vi at lave 4 versioner med en liter af hvert patentglas i første forsøg.
I to af dem var der økologisk A38, og i de to andre var der økologisk græsk yoghurt.
Helt enkelt poder man simpelthen mælken med den ønskede kultur.
Det er det samme princip som man kender fra bagning og surdej.

Første test

Den første test gik ud på at gennemføre syrningen på to forskellige måder.
Derfor blev et glas med A38 og et glas græsk yoghurt placeret på to forskellige steder.
Den første placering, som var ved varme fremløbet i teknikrummet, viste sig at være for varm. Det betød at resultatet af begge glas var uspiselig. I hvert fald efter vores smag. Desuden var konsistensen meget grynet.
Den anden placering, som var på en bordplade ved et fremløbsrør til en radiator, viste sig at være langt bedre.
Her fik vi en fin syrning og ingen gryn.
A38 varianten var lidt tyndere end hvad vi ønskede, mens den græske yoghurt blev fin.
Ved næste produktion lavede vi tre varianter.

Anden test

Ved den anden test skulle syrningen kun foregå ved varmerøret.
Til denne test valgt vi at lave en A38, en græsk yoghurt samt en multikulturel (de to kulturer blandet sammen).
Denne gang blev de syrnet lidt længere end først gang (faktisk 10 timer).
Resultatet blev for alle tre fint. Dog var det den multikulturelle yoghurt der vandt.
Det er derfor den vi stadig bruger nu efter 4 måneder.
Vi laver yoghurt ca 1 gang i ugen af ca 2 liter mælk.

Ingredienser

Til 1 liter yoghurt skal bruges følgende:
1 dl kultur/yoghurt naturel
1 liter sødmælk

Gryde
Piskeris
Termometer
Patentglas (1 l)

Fremgangsmåden

For os er det vigtigt at fremgangsmåden er enkel så den passer ind i en travl hverdag.

Kort beskrevet gælder dette:
– varm op til 85 grader og hold temp i 10 min
– hæld i patentglas og lad mælken køle ned til ca 45 grader
– ibland kultur
– rør rundt
– placer lunt (max 40 grader) i 6-12 timer efter smag
– på køl til næste dag (min 6 timer)
– velbekomme

Når den multikulturelle yoghurt fra Solveig pyntes med hjemmelavet solbærsirup, er det selvfølgelig helt oplagt at retten kun kan have et navn.
Multikulturel Solgurt

Indlægget Multikulturel Solgult blev først udgivet på Store Skærping.

Det var gårdejer Ole Olsen, der omkring forrige århundredeskifte stod for avlsarbejdet. Han tog udgangspunkt i den franske sort Barres der kom til Danmark omkring 1860.
Ud fra Barres fremavlede han en roestamme med nogenlunde konstant krumning (skæv form) i den nederste del. Denne krumning gjorde det enklere at få den fri af jorden ved optagning.

Sidste år ønskede vi også at prøve Lille Torøje her på ejendommen. Det er jo altid morsomt med sorter der har ca samme alder som ejendommen selv.
Desværre kom bonden her på ejendommen for sent igang med roerne.
Nogle af roerne stod på friland delvist under et kirsebærtræ og andre stod i et højbed for at se om der var forskel i vækst, ukrudt osv.
Den sene opstart betød, at roerne godt ud på efteråret stadig var for små til at blive høstet.

Hvad gør man så?
Enten tager man den smule der er og giver til dyrene eller man laver et lille overvintrings forsøg med henblik på frø året efter.
Valget faldt på forsøget.
For at roer, og mange andre vækster, skal give frø, skal de have overvintret, idet det først er i anden sæson at de løber i stok.
Man kan også, hvis man planter ud meget tidligt på året, opleve at vækster går i stok allerede første sæson. De har på grund af den tidlige udplantning fået frost i løbet af foråret og tror derfor fejlagtigt at sæson to allerede er igang.

Pointen i forsøget er at mange hvert år efterspørger frø efter netop denne sort. Vi vil selvfølgelig meget gerne hjælpe andre med at få adgang til frø. Og her var en mulighed for at opformere Lille Torøje på grund af sen dyrkning.

Vi valgte at forsøge at overvintre roerne på 3 forskellige måder for at se hvilken der fungere bedst.
1) Roerne i højbedet blev dækket med et tykt lag løst halm.
2) Roerne på friland fik lov at stå ubeskyttet.
3) 4 roer blev plantet i en potte med jord og 2 cm halm ovenpå for derefter at blive sat i drivhuset.

Midt i maj så det endelig ud til at risikoen for hård nattefrost var ovre.
Det føltes lidt som juleaften at fjerne halmen fra højbedet. Men lige så stor som forhåbningen var, lige så stor var skuffelsen.
Der var ikke antydning af så meget som en enkelt af de ca 20 roer, der blev pakket godt ind.
Det eneste lyspunkt i det højbed er at halmen er blevet arbejdet godt ned i jorden af ormene i løbet af vinteren. Og dækket har været så tykt at intet har kunnet spire frem.
Vi har ikke kunnet finde en oplagt årsag til at roerne er væk. Det kan være gnavere der har haft en fest hele vinteren. Men det kan også være at det relativt varme og fugtige vejr, kombineret med halmdække, har fået dem til at rådne væk.

Heldigvis var det jo ret enkelt at følge udviklingen på både roerne på friland og roerne i potte i drivhuset.
Så det var et plaster på såret at vide at trods det dårlige resultat fra højbedet så havde vi masser af roer der kunne løbe i stok.
   

Roerne fra potten blev derfor plantet sammen roerne på friland hvor de siden er vokset rigtig godt. Faktisk er de også begyndt at løbe i stok, så der går nok ikke alt for længe inden der kan høstes frø til næste sæson.
Roerne på friland står dd. som vist på billedet øverst på denne side.

Indlægget Lille Torøje blev først udgivet på Store Skærping.

Men hvad kommer der til at ske i månederne der kommer?
Mange af de fødevarer vi køber i vores danske dagligvarebutikker kommer fra lande som pt er lukket ned.
Tomater, salater, peberfrugter, asparges og jordbær kommer lige nu til os fra Spanien.
I Norditalien produceres en meget stor del af de æbler som spises i Danmark.
Bliver det muligt for disse hårdt ramte områder, at rekruttere den sædvanlige udenlandske arbejdskraft i sommermånederne i år?
Kommer de ramte lande til at kunne producere tilstrækkelig mængder fødevarer i år til også at kunne eksportere?

Svaret på det spørgsmål har vi måske allerede.
Ifølge Bloomberg har Kazakhstan, der er en af verdens største eksportører af hvede, stoppet for al eksport af hvedemel i tillæg til løg, gulerødder, sukker og kartofler. I Vietnam er kontrakter på ris sat på stand-by, Serbien har stoppet salg af solsikkeolie og også Rusland er på vej med restriktioner på råvareeksport.
Også vort naboland Norge forbereder sig nu på krise i landbruget. Årsagen er, at de mange udenlandske sæsonarbejdere nu ikke har mulighed for at komme.

Kan vi gøre noget for at afhjælpe situationen?
Ja det kan vi faktisk.
Man kunne drage en parallel til de “Sejrshaver”, eller “Victory Gardens”, som under 1. og 2. verdenskrig var udbredt i såvel Tyskland som ved de allierede.  
Årsagen var selvfølgelig den fødevaremangel der opstod på grund af forsyningsproblemer.
Vi kan gøre en indsats for at sikre en større grad af dansk fødevareberedskab / selvforsyning.
Og med “vi” menes alle os danskere som har adgang til jord.
Der er ifølge Danmarks Statistik over 1 million beboende boliger med have.
Tænk hvis vi som borgere i gennemsnit omlagde et par kvadratmeter prydhave til køkkenhave. 
Vi bliver på ingen måde selvforsynende af den indsats, men det er faktisk overraskende, hvor stort udbytte man kan få fra selv få kvadratmeter.
Se eksempelvis linket til Peter Norris nedenfor. 
Oven i købet er vi så heldige at det er netop nu, hvor dette pågår, der er det helt rigtige tidspunkt for at begynde i køkkenhaven.

Mangler du inspiration? 
– “Køkkenhave på 1 kvadratmetet” fra Videncenter Bolius.
– “Køkkenhave for nybegyndere” fra Idényt.
– “Peter Norris: Selvforsyning” om 20 kvm køkkenhave, hvis du er lidt mere ambitiøs.

I tillæg giver denne indsats også mulighed for lidt alternativ skolegang i denne hjemmeskolingstid.
Har du børn i hjemmeskole pt. kunne dette være en god måde at give de naturvidenskabelige fag en ny vinkel. Og når afgrøderne er klar til høst kommer madlavningen ind i billedet.

Kriser er også udfordrende for den mentale sundhed.
Udover den rent fødevaremæssige gevinst er den mentale sundhed et andet væsentligt aspekt.
Havearbejde bruges faktisk terapeutisk i mange af vore nabolande. 
Det hører under begrebet “Grøn Omsorg”, som dækker metoder til social omsorg, terapi, rehabilitering og personlig udvikling m.m., som tager udgangspunkt i det helende ved kontakt med natur, dyr, have og landbrug.
Også denne del havde man fokus på under verdenskrigene.
Faktisk ansås “Sejrshaverne” for at bidrage væsentligt til den mentale sundhed, fordi det gav havepasserne en følelses af at bidrage positivt under krisen.

Mangler du frø og vejledning kan du henvende tid til Frøsamlerne og Praktisk Økologi.
I tillæg findes mange gode grupper på Facebook med erfaringsudveksling:
– Havebrug og selvforsyning
– Frøsamlerne
– Husmandsstedet

Rigtig god fornøjelse.

Indlægget Fælles fødevareberedskab i krisesituationer blev først udgivet på Store Skærping.

På grund af de seneste ugers vind er en del grene knækket af planterne.
I år hvor det er meget mildt er det derfor fristende at klippe det resten væk så kun en smule af planten er tilbage.

Vi har klippet så der på alle planter er nogle friske skud.

Alt afklip er derefter blevet sorteret.

Men hvordan gør man egentlig det der med stiklinger?

Det er faktisk ikke så vanskeligt. Vi prøver at opnå at så mange stiklinger som muligt har en “hæl.”
I denne “hæl” er der nemlig meget væksthormon. Over jorden giver disse hormoner gode vilkår for grenvækst og under jorden give de gode vilkår for nye rødder.

På billedet her se stiklingen øverst til venstre og grenkløften, hvor stiklingen kommer fra, ses på planten.

Resultatet af dette er blevet en masse stiklinger, der hver har potentialet til at blive en ny spansk marguerit.

Her ses stiklingerne plantet i en blanding af drivhusjord (ca 2/3) og pottejord (ca 1/3).

Stiklingerne står i drivhus hvor de står lidt mere beskyttet og lunere end udenfor.

Opgaven nu er at sørge for, at de ikke tørrer ud, samtidig som de ikke må være så våde at de rådner.

Vi kommer tilbage med en opdatering om en måned eller to, hvor vi kan se resultatet af testen.

Indlægget Spanske margueritter blev først udgivet på Store Skærping.