Men der var ikke umiddelbart noget der kunne forklare den mærkelige lyd.
Og så alligevel.

Projekt Tyto alba

I forbindelse med at vi skulle renovere den ene udbygning for at gøre plads til klinikken til Stressfri Zone, ville der ikke længere være åben tagetage.
Det ville betyde at det runde hul øverst i gavlen ville føre ind til et utilgængeligt loftsrum.
Alternativerne var så enten at lukke hullet af, eller at lade sig inspirere af Klaus Dichmann. Klaus står bag hjemmesiden Tyto alba.
Tyto alba er det latinske navn for Slørugle.
Efter at have talt med Klaus og om de fysiske begrænsninger der var for placering af kassen, valgte vi alligevel at vælge Tyto alba løsningen.
Klaus har på sin hjemmeside en rigtig fin beskrivelse af kasser til de forskellige ugler.

Det muliges kunst

Ved os blev det, det muliges kunst. Vores kasse blev derfor bygget på stedet. På ingen måde enkel opgave.
Som vi talte med Klaus om: Det værste der kan ske er, at Sløruglen afviser kassen, men at den i stedet beboes af eksempelvis Natugle eller Tårnfalk.
Med andre ord det ville på ingen måde være forgæves.
Det har så efterfølgende vist sig at også Alliker rigtig godt kan lide vores nye penthouse lejlighed.

Vores kasse afviger beskrivelsen fra Klaus på flere punktet:
– Vores er knap så høj
– Vores har åbning i enden og ingen skillevæg. Udmugning ville ellers ikke være muligt, da det skal ske fra hullet i væggen.
– For at sikre mørke i kassen er den til gengæld gjort længere og med åbning mod nord.

Konklusion

Konklusionen må derfor blive: Nej der er ikke zombier uden for soveværelset.
Vi har ganske enkelt fået besøg af Sløruglen.
Og med lidt held har den med sig mage slået sig ned i kassen, som vi satte op i efteråret 2020.
Om ikke andet har vi nu fået vores anden ugle art på fuglelisten. Her er Natuglen allerede registreret.

Tyto alba (kilde: Dofbasen)

Beskrivelse

Sløruglen er en karakteristisk, mellemstor ugle med et hvidt, hjerteformet ansigt og sorte øjne. Fjerdragten er overvejende grålig-spættet på oversiden, mens undersiden af underarten guttata , der optræder i Danmark, er rustgul med små mørke pletter, især på flankerne. Hannerne har en speciel revirsang, som kan beskrives som et kort, ofte gentaget, vildt skrig – af nogle beskrevet som “spøgelsesagtigt”!

Levested

Sløruglen er en af de mest udbredte fuglearter i verden. Den forekommer på alle kontinenter (bortset fra Antarktis), dog ikke i det centrale og nordlige Asien, ligesom den mangler i det nordlige Nordamerika. Arten er udbredt over det meste af Europa, men forekommer dog, på nær Danmark, ikke i Norden.
Danmark er med andre ord den nordligste grænser for Sløruglens europæiske udbredelse.
Herhjemme yngler de fleste slørugler i Sønderjylland og Sydvestjylland.
Da sløruglen er udpræget nataktiv, lever den en meget skjult tilværelse og ses næsten ikke. Den nemmeste måde at opdage artens tilstedeværelse på er, hvis man finder dens ret store, sorte gylp. I dag yngler over 90% af sløruglerne i opsatte redekasser. Den massive opsætning af redekasser er sket som et led i DOF’s projekt Red Sløruglen. De voksne fugle er udprægede standfugle, men ungfuglene strejfer op til 20 km væk.

Føde

Sløruglens føde består af smågnavere, som den jager over åbne marker, enge og moser om morgenen og i skumringen. Sløruglen er særlig dygtig til at fange spidsmus.

Bestandsudvikling

På verdensplan er sløruglen ikke en truet art, men i Danmark var den tidligere en af vores mest truede uglearter. Den danske bestand gik støt tilbage fra omkring 1930’erne, især pga. den intensiverede landbrugsdrift med færre udyrkede områder og færre engarealer til følge og måske også som følge af en række isvintre, der vanskeliggjorde levemulighederne for denne sydlige ugleart. Denne negative udvikling kulminerede omkring 1991 med blot ca. 20 par i Danmark. Takket være en massiv invasion fra syd i vinteren 1990/91 og ikke mindst Projekt Slørugle (se Projekt Slørugle under Projekter i øverste vandrette bjælke), som har foranlediget opsætning af redekasser på egnede lokaliteter som kompensation for tillukningen af moderne landbrugsbygninger, så er bestanden i de sidste 10 år steget til over 300 par. Den forventede fremgang øst for Lillebælt er trukket ud, men der er dog mindre bestande på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm.

Lydklippet er hentet fra Fuglestemmer.dk

Indlægget Zombier uden for soveværelset blev først udgivet på Store Skærping.

I år blev denne effekt ekstra tydelig.
I efteråret 2019 valgte vi nemlig at hegne et mindre område af engen, hvor der, så vidt vi ved, aldrig har gået dyr og hvor der ej heller er blevet slået. Efter hegningen fik køerne lov til at græsse i bund på dette stykke. Vi ønskede at fjerne mest mulig af de græsser og så videre der ellers blot ville lægge sig som førne. 
Det er et område som ligger umiddelbart på ydersiden af vores eksisterende folde. Det er altså et område hvor vi alligevel har færdes i hele vækstsæsonen, blandt andet for at slå under det 4-trådede gedehegn. Vi har hidtil ikke set gøgeurter i dette område.
I går da vi skulle lukke de jyske køer ind på dette område så vi pludselig et område med 20-25 gøgeurter. 

Dette er et lille udpluk af dem vi fandt.
Og så er vi spændte på at høre hvad eksperterne, og alle andre, siger.
Hvilke gøgeurter er der tale om her?

Indlægget Gøgeurter blev først udgivet på Store Skærping.

Når man, som os, er bosat på landet med græssende dyr og en grad af selvforsyning fra frugt-, bær- og køkkenhave er en regnskylle som den varslede imødeset med glæde. 
Uden nedbør stopper væksten og nyligt fremspirede vækster er ligefrem i fare for at gå til.

Men tilbage til varme og tørvejr. For der er ikke meget der er så dejligt som en aftentur på engen efter en varm sommerdag.
Engen er nemlig fyldt med liv. Selvfølgelig med vores tamdyr, det vil sige gæs, geder og køer, der får lov til at færdes på de forskellig folde på forskelligt tidspunkt. 
Men livet viser sig også i form af insekter, fugle og mange forskellige vækster.

Her til aften var det, som det er hvert år, en stor glæde at gense vores enklaver af gøgeurt, som er en vildtvoksende orkide. Tidligere år har de efter sigende været af arten Maj-Gøgeurt. De gøgeurter der er kommet indtil videre i år, og som er vist på billederne nedenfor, er af arten Kødfarvet Gøgeurt. De kan dog være vanskelige at artsbestemme, så nu bliver det spændende at se om Maj-Gøgeurten dukker op i år også eller om vurderingen fra tidligere har været forkert.

Gøgeurter er totalfredet, hvilket vil sige at de ikke må plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.

Gøgeurterne er truet i den danske natur fordi landskabet forandrer sig på grund af landbrug.
De største trusler er:

• afvanding
• gødskning
• opdyrkning
• sprøjtning
• tilgroning

Sidste år fandt vi også en anden type gøgeurt som vi ikke kunne artsbestemme. Det var der dog andre der kunne og resultatet var, at det er Vendsyssel-Gøgeurten.
Den findes kun i Nordjylland, hvor den oven i købet er sjælden.
Vendsyssel-gøgeurt er listet som sjælden på den danske  rødliste 1997 og som ansvarsart for Danmark på den danske  gulliste 1997.

Så nu venter vi i spænding på om vi igen i år vil opleve Vendsyssel-Gøgeurten om knap en måned.

Indlægget En aftentur på engen blev først udgivet på Store Skærping.