Det var gårdejer Ole Olsen, der omkring forrige århundredeskifte stod for avlsarbejdet. Han tog udgangspunkt i den franske sort Barres der kom til Danmark omkring 1860.
Ud fra Barres fremavlede han en roestamme med nogenlunde konstant krumning (skæv form) i den nederste del. Denne krumning gjorde det enklere at få den fri af jorden ved optagning.

Sidste år ønskede vi også at prøve Lille Torøje her på ejendommen. Det er jo altid morsomt med sorter der har ca samme alder som ejendommen selv.
Desværre kom bonden her på ejendommen for sent igang med roerne.
Nogle af roerne stod på friland delvist under et kirsebærtræ og andre stod i et højbed for at se om der var forskel i vækst, ukrudt osv.
Den sene opstart betød, at roerne godt ud på efteråret stadig var for små til at blive høstet.

Hvad gør man så?
Enten tager man den smule der er og giver til dyrene eller man laver et lille overvintrings forsøg med henblik på frø året efter.
Valget faldt på forsøget.
For at roer, og mange andre vækster, skal give frø, skal de have overvintret, idet det først er i anden sæson at de løber i stok.
Man kan også, hvis man planter ud meget tidligt på året, opleve at vækster går i stok allerede første sæson. De har på grund af den tidlige udplantning fået frost i løbet af foråret og tror derfor fejlagtigt at sæson to allerede er igang.

Pointen i forsøget er at mange hvert år efterspørger frø efter netop denne sort. Vi vil selvfølgelig meget gerne hjælpe andre med at få adgang til frø. Og her var en mulighed for at opformere Lille Torøje på grund af sen dyrkning.

Vi valgte at forsøge at overvintre roerne på 3 forskellige måder for at se hvilken der fungere bedst.
1) Roerne i højbedet blev dækket med et tykt lag løst halm.
2) Roerne på friland fik lov at stå ubeskyttet.
3) 4 roer blev plantet i en potte med jord og 2 cm halm ovenpå for derefter at blive sat i drivhuset.

Midt i maj så det endelig ud til at risikoen for hård nattefrost var ovre.
Det føltes lidt som juleaften at fjerne halmen fra højbedet. Men lige så stor som forhåbningen var, lige så stor var skuffelsen.
Der var ikke antydning af så meget som en enkelt af de ca 20 roer, der blev pakket godt ind.
Det eneste lyspunkt i det højbed er at halmen er blevet arbejdet godt ned i jorden af ormene i løbet af vinteren. Og dækket har været så tykt at intet har kunnet spire frem.
Vi har ikke kunnet finde en oplagt årsag til at roerne er væk. Det kan være gnavere der har haft en fest hele vinteren. Men det kan også være at det relativt varme og fugtige vejr, kombineret med halmdække, har fået dem til at rådne væk.

Heldigvis var det jo ret enkelt at følge udviklingen på både roerne på friland og roerne i potte i drivhuset.
Så det var et plaster på såret at vide at trods det dårlige resultat fra højbedet så havde vi masser af roer der kunne løbe i stok.
   

Roerne fra potten blev derfor plantet sammen roerne på friland hvor de siden er vokset rigtig godt. Faktisk er de også begyndt at løbe i stok, så der går nok ikke alt for længe inden der kan høstes frø til næste sæson.
Roerne på friland står dd. som vist på billedet øverst på denne side.

Indlægget Lille Torøje blev først udgivet på Store Skærping.

På grund af de seneste ugers vind er en del grene knækket af planterne.
I år hvor det er meget mildt er det derfor fristende at klippe det resten væk så kun en smule af planten er tilbage.

Vi har klippet så der på alle planter er nogle friske skud.

Alt afklip er derefter blevet sorteret.

Men hvordan gør man egentlig det der med stiklinger?

Det er faktisk ikke så vanskeligt. Vi prøver at opnå at så mange stiklinger som muligt har en “hæl.”
I denne “hæl” er der nemlig meget væksthormon. Over jorden giver disse hormoner gode vilkår for grenvækst og under jorden give de gode vilkår for nye rødder.

På billedet her se stiklingen øverst til venstre og grenkløften, hvor stiklingen kommer fra, ses på planten.

Resultatet af dette er blevet en masse stiklinger, der hver har potentialet til at blive en ny spansk marguerit.

Her ses stiklingerne plantet i en blanding af drivhusjord (ca 2/3) og pottejord (ca 1/3).

Stiklingerne står i drivhus hvor de står lidt mere beskyttet og lunere end udenfor.

Opgaven nu er at sørge for, at de ikke tørrer ud, samtidig som de ikke må være så våde at de rådner.

Vi kommer tilbage med en opdatering om en måned eller to, hvor vi kan se resultatet af testen.

Indlægget Spanske margueritter blev først udgivet på Store Skærping.